Søren Behncke
Født 1967 i Sønderborg.
Bor og arbejder i København.
Søren Behncke har en baggrund som illustrator og grafisk designer, men ændrede i 2003 fokus og begyndte i stedet at arbejde med skulptur og maleri. I Danmark er Behncke bedst kendt under aliaset ‘Papfar’ på grund af sine spektakulære happenings og iscenesættelser af pap-skulpturer i det offentlige rum. Blandt hans værker er en skulptur af en Massey Ferguson traktor i størrelsen 1:1, en pap-kanin spændt fast til et træ, diverse værktøjer i pap, samt en hyldest til Jørgen Nash i form af en 4 m lang papnedstryger foran Den Lille Havfrue.