LARS
NØRGÅRD
MERIT
BADGE
Efter mere end ti års samarbejde viser Atelier Clot, Bramsen & Brunholt for første gang malerier af den danske kunstner Lars Nørgård. Udstillingen “MERIT BADGE” åbner den 14. november 2026 i galleriet i Svendborg og præsenterer et stort udvalg af malerier samt litografier trykt på Atelier Clots værksted i Paris.
Lars Nørgård er født i Aalborg i 1956 og uddannet på Skolen for Brugskunst i København og Academy of Art College i San Francisco. Hans værker findes i samlingerne på en lang række kunstmuseer, blandt andet Statens Museum for Kunst, ARoS, ARKEN, Trapholt, KUNSTEN Museum of Modern Art, Fondazione Aldega i Italien og HEART – Herning Museum of Contemporary Art. Han har desuden skabt værker til det offentlige rum, herunder til Operaen i København, Aarhus Universitetshospital og DTU.
FERNISERING
Lørdag den 14.11.26
kl. 14-17
Lars Nørgård vil være tilstede ved ferniseringen.
Udstillingen vises
14.11.–19.12.26
Atelier Clot, Bramsen & Brunholt
Frederiksø 16A
5700 Svendborg (Danmark)
Åbningstider:
Torsdag 13-17
Fredag 13-17
Lørdag 12-14
UDSTILLINGSKATALOG
Klik på linket og se online udstillingskatalog. Ønskes et trykt eksemplar kan dette rekvireres ved at skrive til galleri@atelierclot.dk
Lars Nørgårds malerier udstilles hos Atelier Clot i Svendborg
LARS NØRGÅRD
MERIT BADGE
Efter omkring ti års samarbejde om litografi viser Atelier Clot, Bramsen & Brunholt for første gang malerier af Lars Nørgård. Udstillingen åbner den 14. november 2026 i galleriet på Frederiksø i Svendborg og præsenterer malerierne sammen med litografier trykt på atelierets værksted i Paris.
Lars Nørgård er en af dansk samtidskunsts mest fremtrædende malere. Hans billedverden er præget af stærke farver, energi og et særegent samspil mellem abstrakte og surreelle elementer. Figurer og rum smelter sammen i værker, der unddrager sig entydige forklaringer.
For Atelier Clot, Bramsen & Brunholt markerer udstillingen et nyt kapitel i et mangeårigt samarbejde. Gennem omkring ti år har værkstedet arbejdet sammen med Lars Nørgård om litografier. Bl.a. med trykningen af verdens største litografi, The French Clot-Nection i 2017. Nu får publikum mulighed for også at opleve hans malerier i galleriet og se, hvordan hans kunstneriske udtryk udfolder sig i de to medier.
Nørgårds kunstneriske udvikling har bevæget sig fra fotorealisme til abstrakt ekspressionisme og figurative værker. Under studierne i San Francisco i begyndelsen af 1980’erne blev han inspireret af blandt andre Willem de Kooning. Tilbage i Danmark blev han en del af kunstnerfællesskabet Værkstedet Værst og tilknyttet De Unge Vilde. Siden slutningen af 1990’erne har han samlet disse erfaringer i det maleriske udtryk, der i dag kendetegner hans værker. Hans sideløbende arbejde med enkle stregtegninger bidrager med surreelle motiver til malerierne.
Lars Nørgård er født i Aalborg i 1956 og uddannet på Skolen for Brugskunst i København og Academy of Art College i San Francisco. Hans værker findes i samlingerne på blandt andet Statens Museum for Kunst, ARoS, ARKEN, Trapholt, KUNSTEN Museum of Modern Art og HEART – Herning Museum of Contemporary Art. Han har desuden skabt værker til det offentlige rum, herunder til Operaen i København, Aarhus Universitetshospital og DTU.
Udstillingen åbnes med fernisering lørdag den 14. november 2026 kl. 14-17 hos Atelier Clot, Bramsen & Brunholt, Frederiksø 16A, 5700 Svendborg. Alle er velkomne. Udstillingen vises til og med den 19. december 2026.
Kontakt: galleri@atelierclot.dk eller telefon +45 9320 6850.

