+45 9320 6850 / +33 (0)9 52 60 91 59 galleri@atelierclot.dk

Cecilie Nyman – Frokost i det grønne 4

8.500,00kr.

Cecilie Nyman (f. 1970)
Frokost i det grønne, 2026

En moderne parafrase over Èdouard Manets berømte maleri Frokost i det grønne – Le Déjeuner sur l’herbe (1863). Nyman tager udgangspunkt i Manets kunsthistoriske motiv, men omsætter det til sit eget ekspressive maleri. I stedet for at gengive figurerne og landskabet tydeligt, arbejder hun med stærke farver, kraftige penselstrøg og organiske former. Motivet bliver derfor delvist opløst og nærmer sig det abstrakte. De intense farver skaber en sanselig og næsten dramatisk stemning. På den måde bliver Manets motiv ikke kopieret, men genfortolket gennem Nymans egen kunstneriske stil. Nymans værker kredser blandt andet om at omsætte inspiration og erindringer til nye billedlige fortællinger.

Teknik: Olie og akryl på lærred
Format: 28×21 cm
Ramme format: 39×32 cm
År: 2026

Kun 1 tilbage på lager

Varenummer (SKU): CN4-PU Kategorier: , Tags: , , , Varemærke:

Cecilie Nyman

Cecilie Nyman (f. 1970) er dansk billedkunstner. Hun arbejder figurativt med maleri og tegning og har desuden en særlig interesse for portrættet. Hendes værker kredser ofte om mennesket, erindringen og de stille, eftertænksomme øjeblikke.

Nyman har studeret klassisk tegning på Fyns Kunstskole i Odense. I sit kunstneriske arbejde henter hun blandt andet inspiration i den danske modernisme og hos kunstnere som Edvard Weie og Harald Giersing. Hendes billedsprog bevæger sig mellem det figurative og det ekspressive, hvor motivet ikke alene gengives, men bruges som udgangspunkt for stemninger og psykologiske lag.

Portrættet spiller en væsentlig rolle i hendes praksis. I 2018 deltog Cecilie Nyman i DR-programmet Danmarks bedste portrætmaler, og i 2021 blev hendes værk Mr. Nyman udvalgt til den censurerede nordiske portrætudstilling Portræt NU!på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Ved siden af portrætterne arbejder Cecilie Nyman med blandt andet landskaber og stilleben. I hendes landskabsværker kan gamle fotografier og erindringer fra rejser danne udgangspunkt for billeder, der undersøger tid, nostalgi og længslen efter ro og fordybelse.

Hos Atelier Clot præsenteres hendes originale værker som en del af serien PETIT UNIK.

PETIT UNIK er en videreudvikling af Éditions Petit – vores serie af mindre litografier i eksklusive, håndlavede rammer. Med PETIT UNIK har vi taget idéen et skridt videre. Her er der ikke længere tale om værker i oplag, men om unikke originalværker – 1/1 – skabt og signeret af kunstneren. Inspirationen til indramningen kommer fra de gamle mesterværker, man møder på museer, hvor selv mindre værker ofte er omgivet af markante og volumniøse rammer. Her bliver rammen ikke blot en beskyttelse omkring værket, men en aktiv del af det samlede udtryk. I PETIT UNIK leger vi bevidst med dette forhold mellem værk og ramme. Det lille, intime originalværk får en større fysisk tilstedeværelse gennem den særlige indramning, og kontrasten mellem værkets format og den markante ramme giver hvert værk sin egen karakter. Rammerne til PETIT UNIK skabes i samarbejde med et italiensk rammeværksted, hvor traditionelt håndværk, nøje udvalgte træsorter og præcise samlinger danner grundlag for hver enkelt ramme.

Yderligere information

Ramme

Med ramme

Kunstner

Cecilie Nyman