Fire plakater af Asger Jorn

Udført i maj 1968 til støtte for de franske studenter i Paris

I maj 1968 fik Frankrig med ungdomsoprøret sin største sociale opstand i nyere tid. Det der begyndte som et studenteroprør i Nanterre i marts og i Paris fra starten af maj, udviklede sig efter den 13. maj til en generalstrejke med anslået 10 mio. strejkende.

Krisen blev politisk, og for en en kort tid syntes Charles de Gaulle at stå svagt. Men med sin tale den 30. maj, hvor han opløste Nationalforsamlingen og appellerede til »det tavse flertals« ønske om »ro og orden« fik han vendt stemningen.

Og netop natten til den 30. maj 1968 besluttede Asger Jorn i samarbejde med litografen Peter Bramsen at udføre en serie plakater til fordel og støtte for ungdomsoprøret. Udfaldet blev den i dag så berømte Revolutionsplakat. Med strategiske stavefejl og fordrejninger af oprørets slogans udtrykte Jorn sin sympati med studenternes kamp. Fire plakater blev trykt på et ark og derefter delt i fire plakater. Hver med sit udtryk og filosoferende tekst af Jorn.

I Paris var der på det tidspunkt mangel på materialer og Peter Bramsen kunne ikke skaffe papir til hele oplaget. Derfor blev der natten til den 30. maj kun trykt 100 eksemplarer og ugen efter den 7. juni lykkedes det at skaffe papir til 300 eksemplarer ekstra. Det oprindeligt aftalte oplag på 1000 eksemplarer blev aldrig færdiggjort.

Der går 53 år og Peter Bramsen og hustru beslutter, efter et langt liv i Paris, at flytte tilbage til Danmark. Under flytningen finder Peter Bramsen de originale gamle film som det andet oplag den 7. juni 1968 var trykt efter og husker de manglende eksemplarer i oplaget. Hermed er idéen til det 3. oplag født. Museum Jorn bliver kontaktet og godkender projektet. Det aftales at yderligere 400 eksemplarer af plakaten trykkes i litopressen ud fra de originale gamle oplæg. 3. oplag trykkes 28. juni 2022. Plakaten deles i fire som oprindeligt tænkt og alle eksemplarer stemples på bagsiden med datoerne for trykstart af de 3 oplag.