Martin Bigum

Martin Bigum

Martin Bigum (født 8. oktober 1966 på Frederiksberg) er en dansk autodidakt multikunster, der især er kendt for sit virke som billedkunstner. Bigum blev i midten af halvfemserne kendt for figuren ART, en kutteklædt skikkelse, der optrådte i mange af hans malerier i perioden fra 1992-99. Bigum er fast paneldeltager i DR K’s Kunstquiz med Adrian Hughes som vært. Han er gift med billedkunstner og kostumedesigner Pernille Egeskov. De har sammen to børn og bor på Frederiksberg i København, hvor Bigum også har sit atelier.