+45 9320 6850 galleri@atelierclot.dk
0
0 Items Selected

No products in the cart.

Peter Larsen

Peter Larsen

Peter Larsen (f. 1984) er en dansk billedkunstner opvokset på Fyn, som i dag er bosat og arbejder i København. Han blev uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2013 og har siden udviklet en kunstnerisk stil, der spænder over flere medier, herunder maleri, tegning, keramik og grafiske teknikker som radering, serigrafi og litografi. Larsens kunst er præget af en fantasifuld og legende tilgang, hvor han henter inspiration fra eventyr, mytologi, dyreliv og urbane landskaber. Hans værker skaber ofte en drømmende, til tider dystopisk stemning, hvor grænsen mellem virkelighed og fantasi flyder sammen. Ved hjælp af stærke farver, særegne figurer og symbolik udfordrer han beskuerens opfattelse af rum og fortælling. Han har udstillet både i Danmark og internationalt, blandt andet i USA og Storbritannien. Udover sit virke som kunstner underviser han også i grafik på Kunsthøjskolen i Holbæk.

Originale litografier til salg af Peter Larsen

Et litografi – også kaldet stentryk – er en teknik som er næsten 250 år gammel. Kort fortalt er det en kalksten som fungerer som kunstnerens lærred. Kunstneren tegner motivet direkte på stenen – én farve ad gangen. Så bliver oplaget trykt med den ønskede farve. Herefter bliver stenen slebet, og er nu klar til at kunstneren kan tegne den næste farve. Det er en langsommelig process og det er ikke ualmindeligt at der er op mod 10 farvelag i Peter Larsens litografier.

Trykt i begrænset oplag // Nummereret og signeret af kunstneren // FRI FRAGT
Ønskes indramning af litografier – kontakt os på tlf. +45 93 20 68 50 eller kundeservice@atelierclot.dk