Ole Ahlberg
Født 1949.
Debuterede i 1970erne og har siden arbejdet med collager, grafik og maleri i stadig mere krævende teknikker, der er nødvendige for hans hyper-præcise billedsprog. Han er modsætningernes mand. Den nok så kendte tegneserie figur Tintin, som vi alle kender som en uskyldsren og urørlig figur, optræder ofte som midtpunktet i kunstnerens univers. Men det er vel at mærke ikke i den vante sammenhæng, vi ser Tintin agere i. I Ole Ahlbergs billeder er den unge journalist nemlig sat ind i en seksuel kontekst, som i den grad rokker ved vores opfattelse af denne hyggelige men kønsløse figur. Han bliver pludselig gjort til et hankøn af kød og blod, som måske nok ser forundret til, men på den enden side ikke er bleg for at lægge hånden på kvindens bagdel. Er det ikke lige Tintin, som bliver konfronteret med den sanselige verden, så er det måske et stykke legetøj, et fad, en raket, H.C.Andersen etc.
Originale Ole Ahlberg litografier til salg
Et litografi – også kaldet stentryk – er en teknik som er næsten 250 år gammel. Ole Ahlbergs motiver bliver tegnet op og trykt – én farve ad gangen. Det er en langsommelig process og det er ikke ualmindeligt at der er mellem 20 og 30 farvelag i Ole Ahlbergs litografier. Et litografi er et tryk af højeste kvalitet, som sikrer en lang holdbarhed i mange år frem. Trykt på syrefrit bomuldspapir.
Trykt i begrænset oplag // Nummereret og signeret af kunstneren // FRI FRAGT
Ønskes indramning af litografier – kontakt os på tlf. +45 60 88 26 70 eller kundeservice@atelierclot.dk
-
Ole Ahlberg – Behind the Mirror
8.000,00kr. -
Ole Ahlberg – By the Pool II
8.000,00kr. -
Ole Ahlberg – In the Air II – litografi
8.000,00kr. -
Ole Ahlberg – Morning has broken
8.000,00kr. -
Ole Ahlberg – Sightseeing IV
6.600,00kr. -
Ole Ahlberg – The Fall
6.600,00kr. -
Ole Ahlberg – The Getaway
8.000,00kr. -
Ole Ahlberg – The Lake
6.600,00kr. -
Ole Ahlberg – Wetland
8.000,00kr. -
UDSOLGT – Ole Ahlberg – uden titel
6.600,00kr.
Udstilling med Ole Ahlberg i Svendborg
15.10.-26.11.2022 // Frederiksø 16A, Svendborg
Det er en stor glæde at kunne præsentere efterårets udstilling i galleriet på Frederiksø. Denne gang er det et iøjnefaldende bevis for kunstnerens ret til at udtrykke sig. En vigtig kamp er blevet kæmpet igennem 12 år. En kamp der kom til at handle om krydsfeltet mellem ophavsret og kunstnerisk ytringsfrihed. Tintin som ellers er kendt for at være indbegrebet af retfærdighed, renhed, pænhed er i hænderne på Ole Ahlberg blevet til erotiske billeder hvor Tintin ofte ses med nøgne eller letpåklædte kvinder. Dette er blevet til en fantastisk udstilling som består af oliemalerier, skulpturer, litografier, kobbertryk og unikaer i skøn forening som Ole Ahlberg har været så generøs at låne os fra sine egne samlinger. Værkerne spænder over ca. 40 år.
ATELIER CLOT OG LITOGRAFIET SOM KUNSTFORM
Auguste Clot grundlagde i 1896 vores litografiske værksted - han var én af de første til at bruge litografiet som kunstform, med det formål at gøre kunsten tilgængelig for et større publikum. Dengang var det kunstnere som Renoir, Degas og Toulouse Lautrec som pludselig blev tilgængeligt for kunstelskere som kun turde drømme om at eje værker af disse navne. Men det var ikke alene prisen der gjorde litografiet til det populære medie det er i dag. Det stoflige udtryk i bomuldspapiret med det mættede farvelag, den helt præcise gengivelse af kunstnerens tegning på stenen har gjort kunstformen til et populært valg for kunstner såvel som samler.
I dag er det stadig et populært valg. Kunstneren får mulighed for at udfordre sig selv med en teknik som, for de fleste, ligger et stykke uden for sin egen komfortzone.
Her er det et meget tæt samarbejde mellem litograf og kunstner der giver det perfekte resultat. At turde at slippe kontrollen en smule og se hvordan et litografi bliver bygget op farve efter farve - for til sidst at fremstå som et perfekt og færdigt værk!
I indretningen er litografiet også et oplagt valg. I den moderne indretning er kunst blevet en mere og mere integreret del af udtrykket. Kunst er ikke længere noget man kun ser på museer og gallerier. Det er muligt at erhverve sig god kunst til sin indretning som ikke bare er en dekoration, men noget der fortæller en historie og som har en betydning. Her er vores litografier oplagte valg. Udvalget er stort. Der er litografier til den nordiske afdæmpede indretning og der er kunst til det mere ekspressive udtryk.