Tom Krøjer

Tom Krøjer

Født 1942 i Frederikssund – Død maj 2015.

Krøjer var uddannet fra Kungliga Konsthögskolan i Stockholm i 1967. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1962 og eksperimenterede i 1960’erne med videotelekommunikationfilm og happenings. Her samarbejdede han med Jens Jørgen Thorsen under et ophold på Drakabygget i Skåne. Han var i de tidlige år knyttet til både den danske Eks-Skole og til den internationale Bauhaus Situationiste-bevægelse. Tom Krøjer var bl.a. inspireret af Fluxus og af den amerikanske pop art. Værkerne er præget af stærke farver, en fabulerende opbrydning af formsproget og fokus på fladen. I 1971 modtog han Statens Kunstfonds 3-årige stipendium. Han har udført flere udsmykninger og var fra 1983 medlem af Grønningen.